Substantiv
sejr 1
det at vinde en kamp, en krig, en konflikt, et val ...
I en sætning
- Selv om Sovjetunionen kom ud af krigen med sejr, havde lidelserne og tabene -- endnu en gang -- været enorme
- Facit i holdsejladsen blev syv danske sejre, en fjerdeplads og en andenplads
Placering
sejr har 1 overbegreb (hændelse)Alignering
Det Engelske Wordnet har begreber der svarer til det Danske:- → (Engelsk) victory og triumph: a successful ending of a struggle or contest
Underbegreber
- choksejr: overraskende sejr, fx i en sportskamp
- derbysejr: en hests, jockeys el. ekvipages sejr i et derby
- etapesejr: (ingen definition)
- finalesejr: (ingen definition)
- gevinst: sejr i en sportskonkurrence
- hjemmesejr: sejr opnået på egen bane el. sportsplads
- kanonsejr: knusende sejr; kæmpesejr
- knockoutsejr: sejr på knockout i boksning
- pointsejr: sejr der er opnået ved at man i en kamp har fået t ...
- puljesejr: sejr i konkurrencen om at blive vinder af en pulje ...
- pyrrhussejr: sejr der har haft så store omkostninger at den ree ...
- resultat: sejr, gevinst el. anden form for positivt udfald a ...
- revanche: sejr i fx krig, sport el. spil efter et tidligere ...
- sejrsgang: det at gå fra sejr til sejr
- skalp: sejr el. triumf over en modstander, fx i sport
- sætsejr: (ingen definition)
- triumf: stor sejr el. succes
- turneringssejr: sejr der er opnået i løbet af en turnering el. eft ...
- udesejr: sejr der er opnået på modstanderens hjemmebane