Substantiv

stime (substantiv 1)

(stor) flok; ophobning af tilfælde el. fænomener a ...

I en sætning

  • Folk sidder i stimer og nyder solen på fortovsrestauranterne
  • Aalborg Teater er inde i en stime af uheld i disse dage

Placering

stime har 1 overbegreb (gruppe)

Egenskaber

Gruppe og Objekt