Verbum

runde (verbum)

danne en rund form, en bue, en kreds e.l.

I en sætning

  • Sædets forkant runder, og ryglænet støtter de rigtige steder
  • En stor mørk nakkekrave runder bagom hovedet op til ørenhøjde
  • Hans krop var spinkel og benet, brystet hult og indsunket, mens ryggen rundede sig ludende bagud

Placering

runde har 2 overbegreber (danneforårsage)

Egenskaber

Afgrænset begivenhed, Årsag og Eksistens