Verbum

stænge (verbum 1)

lukke el. spærre vha. en bom, en slå, tremmer e.l.

I en sætning

  • han vidste hvad braget skyldtes, for han kendte lyden så godt som nogen. Det var portene til Jaranakejserens by, der stængtes

Placering

stænge har 2 overbegreber (lukke → lave 'om)

Egenskaber

Afgrænset begivenhed, Årsag, Placering og Fysisk