Verbum

skue (verbum)

rette blikket i en bestemt retning

I en sætning

  • Fra det runde værelse skuer man langt ud i landskabet, over sletten og frem til Morvan-bjergene
  • Med sit vagtsomme blik skuer havørnen efter bytte

Placering

skue har 2 overbegreber (rette → lave 'om)

Egenskaber

Afgrænset begivenhed og Årsag