Substantiv
forskrækkelse 1
kortvarig, pludseligt opstået skræk, fx pga. en ub ...
I en sætning
- Lyden af den smækkende dør gav den spinkle mand en sådan forskrækkelse, at han i ét nu hoppede en halv gang rundt i sengen
- Der gik ild i et stykke papir, som hun i forskrækkelse skubbede ind under sin sovesofa