Verbum

trætte 1

gøre træt el. fysisk udmattet

I en sætning

  • Den planløse vandren om i parken havde trættet ham, og han satte sig på en sten
  • Det trætter øjet alt for meget, når der er så stor forskel mellem lys og skygge

Placering

trætte har 2 overbegreber (gørelave 'om)

Egenskaber

Afgrænset begivenhed og Årsag