Verbum

skramme (verbum)

bevirke at noget får ridser, slag el. knubs, fx ve ...

I en sætning

  • Han flyttede forsigtigt cyklen og satte knallerten ind uden at skramme den
  • en gammel, skrammet og bulet helikopter [dukkede] frem over de store træers krusede kroner

Placering

skramme har 2 overbegreber (bevirkeforårsage)

Egenskaber

Afgrænset begivenhed og Årsag