bekendt (substantiv) – person som man kender og omgås en gang imellem
Substantiv

bekendt (substantiv)

person som man kender og omgås en gang imellem
bekendttale(kunne) frembringe ord el. sproglyde vha. taleorga ... tænkegøre sig sine psykiske oplevelser bevidst; rette s ... eksisterevære i live som biologisk organisme kendskabdet at kende til en ting, et forhold el. en person ... personmenneske bekendtRELATIONERudfører (agens)vedrørerhar overbegreb
Vis relationer eller begrebshierarki

I en sætning

  • Som 15-årig kom han i lære som murer hos en bekendt af forældrene
  • Jeg har ingen venner. Kun bekendte

Placering

bekendt har 4 overbegreber (person → væsen → dyr → organisme)

Alignering

Det Engelske Wordnet har begreber der svarer til det Danske:
  • → (Engelsk) acquaintance og acquaintanceship: a relationship less intimate than friendship

Egenskaber

Menneskelig og Objekt