Substantiv
særhed 1
egenskab, vane el. opførsel som afviger påfaldende ...
I en sætning
- Hvert levende væsen har sin ejendommelighed: liljen på marken, fuglen i luften, ræven i skoven, menneskene i samfundet
- Det er klart, at man får sine særheder, når man har boet alene hele sit voksne liv