Substantiv
magt 1
(statslig) organisation, instans el. gruppe som ud ...
I en sætning
- Kirken kom til at eje meget jord og mange gårde, og blev den dominerende magt i samfundet
Underbegreber
- domsmagt: den dømmende magt, dvs. domstolene
- domstol: Guds dømmende magt
- eneherredømme: det at al magt (i en stat) er samlet hos én person ...
- herredømme: magt over et område, fx et land el. en by
- kongedømme: monarkens magt i en sådan stat
- krigsmagt: magt udøvet i el. vha. krig
- militærmagt: magt som udøves vha. militæret
- statsmagt: den magt som en (stærk) stat udøver over for borge ...
- voldsherredømme: (politisk) magt som især udøves gennem undertrykke ...
- våbenmagt: magt som bygger på besiddelsen af militære våben, ...