Substantiv
vanvid 1
(sinds)tilstand, handling el. tanke der skyldes at ...
I en sætning
- Hun følte vanviddet bryde frem i sin hjerne igen, og denne gang var hun sikker på, at hun aldrig mere ville slippe af med de hviskende stemmer og de frygtelige hallucinationer
- forelskelse [er] et vanvid, der griber én, og som i enkelte, lykkelige tilfælde udvikler sig til kærlighed