Substantiv

dårligdom

(helbredsmæssig) svaghed, skade, fejl el. mangel; ...

I en sætning

  • Man skal ikke tro, man kan kurere alverdens dårligdomme hos sig selv ved at leve af urtete døgnet rundt
  • Megen dårligdom kunne udholdes, hvis den økonomiske belønning svarede dertil

Placering

dårligdom har 2 overbegreber (svaghedbeskaffenhed)

Egenskaber

Egenskab