Adjektiv

ubønhørlig

som ikke ombestemmer sig el. lader sig formilde

I en sætning

  • Hun savnede pigerne og håbede på forsoning, så hun kunne se dem. Men manden var ubønhørlig

Placering

ubønhørlig har 2 overbegreber (dygtighed → evne)

Egenskaber

Egenskab og Social