Substantiv

tanke (substantiv 3)

tilstand hvor man er åndsfraværende el. uopmærksom ...

I en sætning

  • Henry nikkede eftertænksomt og sank hen i sine egne tanker

Placering

tanke har 2 overbegreber (stilling → beskaffenhed)

Egenskaber

Egenskab, Fysisk og Betingelse