Verbum

fæste (verbum 3)

aftale ægteskab med nogen, evt. for éns søn el. da ...

I en sætning

  • [faren] havde fæstet drengen til en pige, der med tiden ville arve store rigdomme et sted oppe nordpå

Placering

fæste har 5 overbegreber (aftale → kommunikere → udtrykke → ytre → gøre)

Egenskaber

Uafgrænset begivenhed, Agentiv, Kommunikation og Social