Verbum

fæste (verbum 1)

rette blikket el. tankerne intenst mod noget

I en sætning

  • Han fór op og stod rystende foran hende med øjnene fæstet et sted bag hendes hoved, som om han ville undgå at møde hendes blik

Placering

fæste har 2 overbegreber (rette → lave 'om)

Egenskaber

Afgrænset begivenhed og Årsag