Substantiv

mæle (substantiv)

evne til at tale; det at tale

I en sætning

  • Først da de var kommet et godt stykke fra huset, fik Stine mælet igen. Men så gik snakken også ivrigt

Placering

mæle har 2 overbegreber (dygtighed → evne)

Egenskaber

Egenskab og Mental